Hvorfor Jeg Afmelder Mig Økologisk Landsforening
Tilbage i 2013, et par år efter at have gået over til økologisk, stenaldermad-inspireret kost, blev jeg medlem af Økologisk Landsforening. Jeg var drevet af nysgerrighed og et ønske om at forstå den verden, hvor min mad kommer fra, bedre.
Jeg er ikke selv landmand, men jeg nød at modtage og læse "Økologisk Landbrug" og "Økologisk", foreningens to udgivelser. Der var historier om økologiske iværksættere og lokale producenter, og de emner som optager dem i deres hverdag. Der var information om events, boganmeldelser, og andre ting.
Alt i alt var det et fagligt blad, som bød på diskussioner om økologiens kerneemner: jordens sundhed, sædskifte, gødning, og lignende.
Ideologi, præferencer, og adfærd
De seneste par år er der sket et skift. Jeg fornemmer, at foreningen, frem for at informere mig om økologi, søger at forme mig som forbruger. Dette sker i form af:
- Forudsigelser om den fremtidige forbrugeradfærd, leveret med en tone af uundgåelighed ("i fremtiden gør vi allesammen X").
- Forslag (eller rettere, nudging) til ting, jeg kan gøre for at hjælpe en god sag (mere derom senere).
- Et gennemgående fokus på "bæredygtig udvikling".
Nu er jeg helt med på bæredygtighed — hvilket jeg forstår som sund jord, sundt vand, sunde planter og sunde dyr. Læg dertil bæredygtige forretningsmodeller (dvs, ingen statslige præferencetilskud til nogen bestemte dele af landbruget) og en fri markedsøkonomi, og du har en model for overordnet bæredygtighed.
Mennesker har et naturligt ønske om at være sunde. Denne grundlæggende drift har uden tvivl været den dynamo, som gjorde at den økologiske bevægelse i Danmark kunne vokse sig stor og stærk . Det er økonomi baseret på markedsefterspørgsel, frem for statsstyret central-planlægning.
En landbrugsmodel, hvor jordens næringsindhold og balance bliver gendannet i det samme (eller højere) tempo, som de bliver nedbrudt af landbrugets drift, er per definition bæredygtig. Sådan en model eksisterer og er velkendt under navnet regenerativt landbrug.
Den "bæredygtighed", som Økologisk Landsforening presser på, ser imidlertid ud til at handle om noget andet. Lad os bladre lidt i de senere udgivelser.
Overfor: Temaet om et "bæredygtigt fødevaresystem" går snart igennem hvert eneste blad — med FN's symbolik som grafisk udformning.
Overfor: De såkaldte "bæredygtige principper" (Balance, Sundhed, Omsorg, og Retfærdighed) bliver udnævnt som økologiens grundlæggende værdier. Og det er da svært at argumentere imod, er det ikke? Ja man kunne jo sågar argumentere for, at ting som Godhed, Flinkhed, Pænhed, og Betænksomhed også sagtens harmonerer med økologiens værdier!
Det nyttige ved brede og idealistiske formuleringer som overfor er, at de ikke er defineret nøje og mangler en faglig kontekst. Dette gør, at de kan fortolkes efter behov.
Overfor: Nye vaner er sagen. Bladet gør det ret tydeligt, at vi er alesammen med i et eksperiment indenfor adfærdsdesign. Men hvem har bestilt dette eksperiment? Det har vi allesammen; "klimakrisen" sætter da gang i "krav om handling"!
Sådan bliver "den grønne omstilling", som i virkeligheden er en top-down agenda, solgt som en spontan græsrodsbevægelse drevet af idealisme og et fælles ønske om et bedre fremtid.
Overfor: Livet er en adfærds-stafet, hvor hele befolkningen deltager. Hvem mon bliver først trænet til at udvise ny adfærd? En "ekspert" har svaret.
Ovenstående er stærke indicier for, at Økologisk Landsforening er kommet med i rækken af organisationer, der er blevet infiltreret af Agenda 21, eller Technocracy.
Fra økologi til teknokrati
Teknokrati er en videnskabskirke med en twist af en dommedagskult.
Jeg vil have mere om Teknokrati i senere artikler. Her er en kort gennemgang af dens postulater:
- Planeten kan højest forsørge et bestemt antal mennesker idet dens naturressourcer er begrænsede.
- Menneskeheden har overskredet dette antal, og forbruger planetens ressourcer i et hurtigt tempo. Udviklingen er ikke længere "bæredygtig" og vi er igang med at slå planeten ihjel.
- For at redde situationen skal kontrollen over samfundet overdrages til videnskabsmænd og "eksperter" (teknokrater), som vil styre udviklingen i den rigtige retning i henhold til "videnskabelige principper".
Centralt i denne fortælling er ideen om en forestående klimakatastrofe, og påstanden om, at denne vil være tilvejebragt af mennesker — grundet deres forbrug af naturressourcer.
Men hvordan hænger ændringer i klimaet sammen med vores forbrug? Teknokratiets centrale påstand er, at stadigt stigende industrielle kulstofemissioner vil medføre en "drivhuseffekt" som vil få Jorden til at varme op. Med global katastrofe som følge.
For det første ved vi, at vi ikke har en klimakatastrofe. For det andet, er menneskelig aktivitet ikke den væsentligste drivkraft bag de radikale klimaændringer som planeten med jævne mellemrum gennemgår.
Men hvis vi ingen menneskeskabt klimakrise har, hvad kunne Teknokratiets egentlige dagsorden så være? Lad os se på dette sidste billede:
Med andre ord:
"Først troede jeg at kunstigt kød var ækelt, men nu har jeg skiftet holdning fordi jeg kan se at det er godt for klimaet".
Teknokrati er adfærdsdesign — drevet af private interesser, og maskeret som et fælles hensyn til Jorden. Fordi et grønt, bæredygtigt fremtid netop er den dagsorden, der evner at samle og forene alle mennesker på tværs af andre overbevisninger. Det er den ædle sag, alle har lyst til at støtte.
Jeg ønsker ikke at støtte en organisation som bruger økologien som facade, til at fremme en teknokratisk dagsorden — hvor problemer bliver opfundet for, at forudlavede "løsninger" bliver skubbet frem.
Derfor afmelder jeg mig Økologisk Landsforening.